Flere end 4,4 millioner danske skatteydere må se til fra sidelinjen, når arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber, A-kasser, fagforeninger m.fl. oplyser skattemyndighederne om ni tiendedele af deres indkomster og fradrag. Hvert år lander 170 millioner såkaldte tredjepartsdata helt automatisk i skatteydernes årsopgørelser. 

I Danmarks oplysningsfrie skattesystem er der mindre fokus på indberetningspligterne, end på den materielle skattelovgivning. Det er tankevækkende, fordi halvdelen af statens årlige skatteprovenu på 1,1 billion kroner hviler på tredjepartsdata genereret af de omkring 200.000 indberetningspligtige. 

Det er forvaltningsmyndighedernes pligt at sikre materielt rigtige masseafgørelser til skatteyderne, men landets forvaltningsretlige regler er rettet mod enkeltafgørelser. Derfor sætter den automatiserede proces ekstra fokus på myndighedernes ressourcer, og det gælder ikke alene inden for IT og økonomi – højt specialiserede medarbejdere er afgørende for, at de forvaltningsretlige regler kan overholdes. 

Bogen analyserer de forvaltningsretlige retsregler, domspraksis, administrativ praksis, ombudsmandspraksis og EU-praksis inden for årsopgørelsen som afgørelse, rækkevidden af oplysningsfritagelsen, indberetningspligterne, myndighedernes vejledningspligt, undersøgelsespligt og indberetningskontrol samt databeskyttelsesrettens krav om rigtige tredjepartsdata. 

Forfatteren stiller forslag til lov- og praksisændringer inden for forvaltningsområdet og redegør for opmærksomhedspunkter til forvaltningsmyndigheder, som producerer masseafgørelser til borgere. Bogen henvender sig derfor til alle, der har interesse i de forvaltningsretlige regler ved masseforvaltning af afgørelser. 

Lars Skriver, ph.d., cand.jur. og HD(R), er senior tax counsel i Danske Bank og underviser på Københavns Universitet i fagene forvaltningsret samt retssystemet og juridisk metode. Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling, som han i 2023 forsvarede på Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet.